Forskellen mellem optisk fiber og kobber kabel

Indlæg af Hanne Mølgaard Plasc

 

Principer

Kobberkabler bærer oplysninger som et elektrisk signal, som kan være digital, som i telefonlinjer eller analoge, som i lydhøjttalerkabel. I optiske fibre bæres data imidlertid digitalt ved hjælp af lys fra en laser eller LED. Dette bevæger sig langs kablet ved hjælp af Total Internal Reflection, der hopper fra den ene side af glasets indre overflade til en anden og derfor følger kabelbanen.

Båndbredde

Selv om nye teknikker kan tillade kobberkabler til bære meget flere data end tidligere, i de fleste tilfælde giver optiske fibre meget større båndbredde. Den første generation af undersøiske fiberoptiske kabler båret 280 megabit per sekund, sammenlignet med kun 2,5 megabit per sekund gennem kobberkabler. Moderne optiske fibre kan bære terabitter eller millioner af megabiter per sekund.

Elektromagnetisme

Kobberkabler er iboende sårbare over for elektromagnetisk interferens. Selv om fiberoptiske linjer har metalliske komponenter, bærer de ikke signalet, så interferens er ikke et problem. Kobberkabler kan også 'tappes' elektromagnetisk, så signalet bliver skjult overvåget. Optiske fibre kan på den anden side ikke tappes uden at forstyrre signalet. Moderne telekommunikationsnet baserer sig primært på to typer af kabel. Ældre kobberkabler er i mange tilfælde blevet erstattet af fiberoptiske 'lysrør', først i undersøiske kabler og større intercity trunks, og senere direkte til mange boliger og virksomheder.