Hvilken type routingprotokol er RIP?

Indlæg af Hanne Mølgaard Plasc

 

Autonome Sytemer

RIP er for det meste ansat i det, der er kendt i netværksverdenen som 'autonome systemer.' Disse består af individuelle frittstående netværk, der eksisterer uden for, men ikke afkobles fra det generelle internet. RIP kan levere oplysninger til den eksterne gateway-protokol (EGP), men fungerer ikke inden for sit domæne.

Versioner

Der er i øjeblikket to versioner af RIP, der er betegnet som RIP 1 og RIP 2. Den største forskel mellem De to versioner er, at RIP 2 giver mere information om transportevner og yderligere sikkerhedsforanstaltninger på netværket og datalinklaget.

Stabilitet

For at RIP skal fungere korrekt, skal den fungere inden for et ekstremt stabilt miljø. F.eks. Vil RIP mislykkes i et eksternt netværk, hvor linjens hastigheder tendens til at svinge vildt.

Kommandoer

Ruteringsprotokoller indeholder visse kommandoer i præsentationslaget for at interagere med andre netværk eller komponenter i det samme netværk. Kommandoerne i RIP-protokollen er: 'request', 'response', 'traceon', 'traceoff' og 'reservedele'.

Next Generation RIP

De nuværende RIP-protokoller kører på IPv4-netværk, hvilket betyder at IP-adressen indeholder fire standardfelter. Fremtiden for RIP-protokollen vil afhænge af dens evne til at tilpasse sig IPv6-netværket, den standard, som internettet vil afhænge af i fremtiden. RIP står for Routing Information Protocol, og er en del af Internal Gateway Protocols (IGPs). Det er specifikt ansat i enkle netværk med homogene miljøer som virksomheder og universiteter.